Om os

IF Sund Stil er en idrætsforening primært for psykisk sårbare. Vi tilbyder en vifte af aktiviteter, således at der er mulighed for, at de fleste kan finde noget der passer til deres niveau og interesse. Vi er en social forening, der tilstræber at rumme de fleste, med de forskelligheder det indebærer. Når vi bevæger os, er det meget vigtigt for os at have det sjovt og rart sammen. Man kan komme som man er, man behøver hverken det rigtige tøj eller at være god til den aktivitet man ønsker at deltage i. En del af vores instruktører har selv en psykisk sårbarhed, så de ved af personligerfaring, det kan være svært at deltage.

Udover de faste ugentlige aktiviteter, deltager vi også i diverse stævner, løb og idrætsfestivaller. Endvidere fejrer vi hvert år foreningens fødselsdag d. 25. september og afholder en nytårskur i januar, hvor vi naturligvis også bevæger os, samtidig med hyggeligt samvær på tværs af alle holdene.

10509533_1432106117068169_8721092886662299791_n