Kategoriarkiv: Artikler

Medlemmerne: Fjercup Holbæk 2016

Igen i år var IF Sund stil til fjer cup i Holbæk.

Vi mødtes som altid og tog sammen af sted i bussen og stemningen var rigtig god. Nåede frem til morgenmaden og den fælles opvarmning, hvorefter kampene startede.

Vi havde i år flere hold med end tidligere og der blev kæmpet bravt alle steder. Det var dog ikke nok til at vi iår kunne få et hold i finalen. Men vi kommer stærkt igen til næste år.

Efter finalerne var der præmie overrækkelse og lodtræknings præmier, hvorefter den stod på hjemturen med godt trætte spillere efter en ganske god dag.

Så mon ikke IF Sund Stil er med igen til næste års fjer cup.

Af Pieter

Medlemmerne: Limone Cup 2016

For andet år var IF Sund Stil til Limone Cup.

Vores hold bestod af 3 af drengene fra Ungeteamet, Peter, Benjamin, Jacob og så Kristian og Pieter. Fælleskørsel og god stemning og snakken gik fra morgenstunden.

Vel ankommet, mødte vi morgenmad, kaffe og te inden fælles opvarmning og turnerings start. Bagefter var der frokost og medalje overrækkelse.

Og med en storspillende Kristian, som blev topscorer med 5 mål, og en velspillende Jacob med 2 mål, og et enkelt mål af Pieter, og godt kæmpende Benjamin og Peter, kunne vi konstatere at vi i år havde vundet en kamp og spillet een uafgjort. – og ja, tabt resten.

Men vi havde en super dag, i fantastisk selskab med højt humør, og trætte og ømme stænger på vejen hjem.

Skrevet af Pieter